På vej gennem bjergene mod den Laotisk-Vietnamesiske grænse

Det mest benyttede transportmiddel i Laos: Gå ben

Nogle af de mange huse der lå langs vejen

Mark, der måtte vende om og tage hele turen tilbage da han ikke havde fået sit visa i orden

Den største af landsbyerne vi kom igennem

En selvbestaltet børnehave

Lidt anderledes køer end dem man er vant til når man kører i Danmark

Vores chauffør kunne bestemt ikke finde ud af at køre bjergkørsel, så han fik brændt bremserne fuldstændigt af

Endelig fremme ved grænsen

Den eneste måde at komme videre på, var nogle gamle motorcykler, der drønnede ned ad nogle håbløse jordveje. Hvilket støvede en hel del

Efter 1 times sandblæsning

Derefter kunne vi endelig få en bus de sidste 8 timer ud mod kysten (som selvfølgelig også var totalt proppet

Efterhånden lærte vi også den med at bruge vinduerne til at komme ind og ud

Om muligt så er vietnameserene endnu dårligere til at køre i bus end folk i Laos. Her ligger to personer oven i al bagagen bevæbnet til tænderne med lyserøde brækposer

Der var ikke grænser for hvad folk skulle have med

Hvilket da også kunne ses da vi stoppede

- pga. et stort hul i vejen

Selv vandbøflerne måtte vente

Og så gik det ellers videre langs Thu Bon floden indtil vi kom til kysten