Mig foran grænseovergangen til Cambodia

Hjulskifte på vores 40 år gamle bus, hvor airconditionningen "lige" var gået i stykker - Yeah Right

Så der var stor kamp om blæserne i loftet hver gang vi stoppede - det var godt nok varmt!

Porten ind til Angkot Thom som er en del af det kæmpe store tempelområde

Nicklas kan lige skimtes på vej ind i Bayon templet

Bayon templet er især kendt for 54 ansigter, med det underfundige "angkor-smil"

En lang bro der føre ind til endnu et tempel. Bropillerne skulle symbolisere elefantben

Dette tempel kunne man kravle helt op i toppen af, selv om det var en lettere farefuld færd. Endnu et tempel kan ses igennem de to dørkamme

Arbejdskaft har man rigeligt af i Cambodia, tilgengæld har man ikke nogle penge. Så græsset blev slået med store knive istedet for maskiner

Resterne af det der engang har været skulle ligne krigselefanter

Aftensmad på Restaurant Lucky. Vi bestilte allesammen det samme, så da Jesper hev en halv kakelak op af sin mad, fik vi andre travlt med at lede efter den anden halvdel i vores mad. - ikke helt ligeså sjovt som at lede efter mandlen i ris a la mande

Aften afslapning med et par kolde øl

Næste dag op kl. 4.30 for at se solopgangen over Angkor Wat

Trods alt godt at se, at vi ikke var de eneste tosser der var stået så tidligt op (her kan Angkor Wat bedre ses i baggrunden

Tanja og Jesper prøver at indhente noget af den manglende nattesøvn

Vi kom dog hurtigt til hægterne igen

Oppe på det øverste niveau af Angkor Wat, afslapping ved det flotte center spir

Udsigt over det midterste niveau, der viser lidt om hvor stort Angkor Wat er

Det mest utrolige er næsten at stort set samtlige flader er udsmykket med stenudhygninger

Alle trapper er ufatteligt stejle, dette skyldes at man i gamle dage (800 år siden) ikke måtte vende ryggen til det hellige centrum af templet, og på denne måde var alle nødt til at kravle baglæns ned.

Her kan man se hele Angkor Wat, med flot genskin i søen

Bagefter fik vi den tvivlsomme idé at løbe rundt om hele anlægget (udenom voldgraven). Selvom der kun var 6 km, var det ufatteligt hårdt, da både temperaturen og luftfugtigheden var helt i top

En alm. gade i Siem Riep (den by der ligger tættest på Angkor Wat, og hvor alle turister bor)

Det lokale marked

Det er ikke kun motorcykler som cambodianerne kan fylde til bristepunktet

En af de mange aber der lever i nærheden af templerne

Angkor Wat området var for 800 år siden en stor megaby, og det var den anden by i verdenen til at nå en million indbygere (efter Rom). På et tidspunkt er byen dog blevet fuldstændigt forladt, og junglen overtog hele området. Templerne blev først fundet igen i 1800 tallet. Junglen har desværre gjort en del skade på templerne, så man fældede meget af junglen for at redde templerne, men nogle af templerne har man overladt til junglen, for at man kan se den naturlige udvikling

Man må sige at træerne har en utrolig evne til at vokse, selv de mærkeligste steder.

Et styks scorpion, heldigvis var den død

Så skulle vi se solnedgangen over tempelområdet, først kravlede vi op ad en højbakke, og sørme om de ikke også havde placeret et tempel oppe på toppen. Nicklas har lige bestiget sidste forhindring, og ser lettet ud

Udsigt til Angkor Wat, som giver et meget godt indtryk af hvor stort området er

Vi måtte lige bestige et sidste tempel inden vi skulle forlade Angkor Wat, igen med de meget stejle trapper

På toppen kunne man rigtig fornemme, hvor tæt på junglen var

Motorcykel drengene som kørte os rundt i de tre dage

Siem Riep by night

På vej tilbage til bangkok i den samme håbløse bus, på de samme håbløse jordveje, og med al bagagen liggende og flyde rundt, og yes du gættede rigtigt - airconditioningen var lige gået i stykker :-)

Et af de finere huse i Cambodia

Men de fleste huse mindede nu mere om dette

Jesper ved at tage sandbad. Det røde støv satte sig alle vegne

Da man ikke rigtig har broer hen over vejene i Cambodia, er der ingen grænse for hvor højt man kan laste lastbilerne